Stirlingmotorens koncept. Ill: Wikipedia

Stirlingmotoren blev opfundet i 1816 af den irske præst Robert Stirling men blev, på trods af sit interessante koncept, aldrig rigtig til en kommerciel succes. Dette er nu ved at ændre sig, fordi dens unikke koncept med at adskille forbrændingsdelen fra resten af motoren så den kan drives af så godt som alle tænkelige energikilder – bare de kan producere varme – giver helt nye anvendelsesområder.

I 1988 begyndte Kockums (i dag SAAB), som bygger de svenske ubåde, at se nærmere på stirlingmotoren, og i ubådene blev den en stor succes.  Nogle husker måske, at en svensk ubåd af Gotland klassen, til US Navy’s store rædsel, principielt sænkede et amerikansk hangarskib, fordi den med sin støjfri Stirling motor i neddykket tilstand kunne snige sig ind på hangarskibet uden at nogen opdagede den.

Svensk Saab ubåd af Blekinge A26 klassen, drevet af Stirling motorer. Ill: Saab

Swedish Stirling og stålindustrien

Nogle visionære folk fra Kockums tænkte ud af boksen og konkludere, at stirlingmotorens unikke koncept måtte kunne anvendes til andet end ubåde. Adskillelsen af forbrændingsdelen fra selve motoren gør jo, at man kan drive den med selv de mest håbløse energikilder, som f.eks. industriens restgasser og lossepladsernes metan, uden at skade den. Eller solenergi. De etablerede derfor Swedish Stirling og begyndte at producere stirlingmotorer drevet af solenergi samtidig med, at man rettede fokus mod Ferrokrom industrien. Krom er fundamental i stålfremstillingen, og processen genererer en masse restgasser, som man er nødt til at afbrænde for at komme af med dem. Det er varmeudviklingen fra denne afbrænding, som nu driver stirlingmotorer, som driver el-generatorer, som leverer energi til stålindustrien, som erstatter fossilt baseret brændsel. Da afbrændingen af restgasserne under alle omstændigheder skal foretages, reducerer stirlingmotoren kromindustriens CO2 udslip ganske betydeligt. Swedish Stirling påstår, at deres stirlingmotorer leverer energi, som er 44% billigere end nogen som helst anden eksisterende energikilde, så økonomibesparelse og miljøvenlighed går hånd i hånd.

En container baseret energicelle fra Swedish Stirling med 14 parallelle Stirling enheder. Ill: Swedish Stirling

Stirlingmotorens enorme potentiale for alternativ energiudvikling

De helt store perspektiver for stirlingmotoren ligger i den ekstreme mængde af uudnyttet energi, som ligger i både industriernes og husholdningernes affaldsprodukter. Der findes, så vidt vides, ingen tal for hvor meget energi som i dag spildes gennem uudnyttet gasafbrænding, men Swedish Stirling henviser til en rapport fra Verdensbanken, som indikerer, at alene den petrokemiske industri årligt afbrænder uudnyttet energi, som svarer til mere end Afrikas samlede årlige energiforbrug.

Alle lossepladser og/eller rensningsanlæg som producerer restgasser som f.eks. metan, kan omdanne energien fra denne metan til elektricitet via stirlingmotoren. Som dansker falder tanken umiddelbart på landbruget, som er den største udleder af metan og lattergas og som står for omkring 22% af Danmarks samlede CO2 udledning. Da metan er en langt værre gas en CO2 indregnes den med en faktor 34 i forhold til CO2, så her må der være noget at hente.

Stirlingmotoren kan også levere køling

Da stirlingmotoren arbejder ud fra et varme/kulde princip kan stirlingmotoren også producere kulde og f.eks. nedkøle metan så meget, at det omdannes fra gas til flydende form. En stirlingmotor drevet af solenergi kan også drive et aircondition anlæg, ligesom tanken falder på de enorme mængder af varme, som de store computerserver centraler genererer.

Perspektiverne er enorme.

Stirlingmotoren behøver ikke at være stor. Her er en lille stirlingmotor med en effekt på 0,3 kW udviklet af Philips i Holland i 1952

Du kan læse mere om Stirling motoren her

Du kan læse mere om Swedish Stirling her

Her kan du se en video fra Swedish Stirling

Her kan du se en video om Ronald Reagan hangarskibet og Gotland ubåden