Mælkemand fra 1940-erne på arbejde. Foto: Catarina.dk

Der er sikkert ikke mange, som husker de gode gamle, forbrugervenlige distributionskoncepter som f.eks. mælkemanden. Tidligt hver morgen leverede han frisk flaskemælk lige til døren – og tog de tomme flasker med retur. Konceptet døde med højere lønninger, supermarkeder og TetraPak.

Nøglerne i dette koncept var baseret på to elementer: Returemballage og lave lønninger. Lave lønninger kommer næppe tilbage, selv om f.eks. Uber og Foodora i Sverige prøver at udvikle modeller som reducerer lønomkostningerne. Derimod kan nye udviklinger indenfor returemballage sagtens være med til at fremme nye returkoncepter.

Manglende håndtering af især plastemballage genererer et voldsomt miljøproblem. En 2019 undersøgelse fra Overbrook Foundation i USA (før Covid 19) viste, at 561 milliarder emballager hvert år distribueres i USA, og kun ca. 8,5% af al plastemballage recirkuleres. En helt ny undersøgelse fra USA viser desuden, at hjemmeleverancer fra restauranter i løbet af 2020 steg med 42%, så emballage problemet er med garanti også vokset dramatisk. Problemerne er sikkert de samme i Danmark, Sverige, Tyskland og Europa. Skal vi gætte på, at når Covid 19 problemet er løst, så vil folk i første omgang strømme tilbage til restauranterne, men en vis del har med garanti også fået smag for forbrugervenlige hjemme-leverancer – især i områder med høje afgifter på øl, vin og spiritus. Man får betydelig mere for sine penge, når måltidet nydes hjemme.

Som nævnt i et andet indlæg starter Burger King sammen med TerraCycle et eksperiment med pantbaseret returemballage i USA, og konceptet testes også i England i et samarbejde med McDonalds. I fastfood industrien bliver konceptet rigtig smart, fordi det jo er forbrugeren selv, som står for distributionen, og det eneste som kræves er, at man selv bringer den pantbelagte emballage retur. I Burger Kings og McDonalds’ situationer skaber konceptet samtidig en højere kunde loyalitet – vi går ikke ud fra, at Burger King accepterer McDonalds returemballage og vice-versa.

Loop boksen med færdige måltider leveres lige til døren. Foto: Plastic Change

En anden indfaldsvinkel til konceptet er, at en række restauranter i et område går sammen om et fælles returemballagekoncept, og dette testes nu, med stor succes, i flere byer i USA. Når en restaurant – eller en distributør som Foodora eller Loop (TerraCycle) – leverer et nyt måltid til døren, tages den gamle – ikke rengjorte – emballage med tilbage til en af restauranterne, som derefter rengør den og bruger den igen. Nøglen er ”convenience” – så alt skal først og fremmest være let for forbrugeren, og så gør det sikkert ikke noget, at det koster lidt ekstra. Udgiften til returemballagen er engangsomkostning, så jo oftere man bestiller måltider udefra, jo billigere bliver det (under forudsætning, at den fulde pant betales retur hver gang – og det fremgår ikke helt klart af konceptbeskrivelserne. Gad vide, hvor meget folk bekymrer sig om regningen, når bare det er nemt).

TerraCycle har en imponerende liste af internationale partnere, men et hurtigt blik på den danske webadresse, viser, at man endnu ikke har haft rigtig succes i Danmark.

Når man tænker på, at det største problem tilsyneladende er distributionen af returemballagen, er det mærkeligt, at store virksomheder – som f.eks. bilfabrikanterne – som løbende leverer ensartede produkter til sine bilforhandlerne, ikke studerer dette koncept nærmere. Det burde jo ligge til højrebenet at emballere visse former for reservedele i returemballage. Og selve pantet bliver så en engangsinvestering som på længere sigt gør reservedelsforsyningen billigere – naturligvis afhængig af hvor mange gange emballagen kan genbruges.

TerraCycle’s hjemmeside finder du her: