For 100 år siden – 25. januar 1921 – havde Rossums Universal Robots premiere – og begrebet ”robotter” blev for første gang introduceret til verden

Capek play.jpg

Robotter fra 1921 opførelsen af R.U.R – Rossums Universal Robots. Foto: Wikipedia

I 1920 skrev den tjekkiske forfatter Karel Capek teaterstykket R.U.R. som havde premiere den 25. januar 1921 – altså for netop 100 år siden. Stykket handler om nogle kunstige væsener, som ikke er mennesker, men ligner mennesker. Det påstås, at en fortvivlet Capek ikke kunne finde på et navn til disse væsener og klagede sin nød til sin bror, som for at slippe for mere brok, foreslog ”roboti”, som på tjekkisk betyder noget hen i retning af fæstebonde eller slavearbejder.

Teaterstykket blev hurtigt populært, og allerede i 1923 var R.U.R og ”roboti” oversat til over 30 sprog, og robot var dermed blevet en accepteret betegnelse for en arbejdskraft, som erstatter mennesker. I dagens terminologi var Capek’s robotter vel nærmest, hvad vi i dag vil betegne som androider.

Den officielle definition på en robot er: ”En mekanisk manipulator, som er programmérbar i 3 eller flere retninger”. Denne definition holder heller ikke rigtig mere, for i dag anvender vi betegnelsen ”robotter” om så godt som alt, som erstatter  menneskelig arbejdskraft, fra konventionelle robotter over mobile robotter til Boston Dynamics 4-armede robothunde, robotmennesker og droner. Vi anvender også begrebet ”robotter” i forbindelse med computerprogrammer, som styrer visse elementer automatisk – og endelig kalder svenskerne raketter for ”robotter”.

Og robotudviklingen er bare lige startet. En lang række økonomiske og tekniske eksperter stipulerer antallet af industrirobotter vil vokse fra ca. 2,7 millioner til ca. 5,0 millioner i løbet af de kommende 5 år, og dette tal er uden de små collaborative robotter, så sandsynligvis vil det samlede antal robotter vokse endnu mere drastisk til mere end 6 millioner. Da den første industrirobot blev installeret i USA i 1961 tog det altså 60 år at få de første 2,7 millioner robotter installeret, mens de næste 2,7 millioner (og måske endnu flere) tilsyneladende vil blive installeret på 5 år.

 

Antallet af installerede industrirobotter forventes at stige fra ca. 2,7 til 5 millioner over de kommende 5 år. Illustration: Bank of America

Hvis vi bevæger os væk for den officielle definition på robotter og også tager mobile robotter med i udviklingen, forventer de fleste eksperter en langt større vækst indenfor mobile robotter end for konventionelle stationære robotter.

Væksten af mobile robotter forventes at blive endnu mere eksplosiv end for konventionelle stationære robotter. Illustration: ABI Research

Automatiseringen kommer til at vokse voldsomt hurtigt i de kommende år. Det som naturligvis sætter tankerne i gang er den ekstremt voldsomme vækst af mobile robotter. Automatisering af intern transport og lagre kommer til at eksplodere.

Et godt sted for mere information om robotter er hos Robot Industries of America.

RIA’s hjemmeside finder du her:

 

Tags: ,
Publicerat av: 

Del artiklen

Lämna ett svar

Din e-postadress kommer inte publiceras. Obligatoriska fält är märkta *

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.


Beckhoff Automation viser ny modulær cobot på Automatica 2022

På Automatica 2022 i München i sidste uge tog Beckhoff det ret utraditionelle skridt at vise sin egen cobot – Beckhoff Atro – stadig på et prototype stadium. Det interessante ved Atro er, at det er en modulært opbygget cobot, så brugeren vælger selv – naturligvis afhængig af applikationen – om man vil anvende en 4-, 5-, 6- eller 7-akset robot og om man vil have længere eller kortere arme i hvert led. Det er virkelig noget nyt.

Publicerat av: 

Juhl introducerer langtidsholdbar tekstiltrykning på Sign, Print & Pack

”Tekstiltryk er et kraftigt voksende marked, men vores erfaring viser, at DTG (Direct To Garment) teknologierne ofte ikke kan levere langtidsholdbare løsninger. Det er ikke verdens største problem ved T-shirts, men ved både sports- og især arbejdstøj er det uheldigt, at det påtrykte ikke holder lige så længe som selve tøjet. Vi har længe søgt efter en teknologi, som kan løse denne udfordring og sammen med vores italienske partner Ser.Tec. er vi overbeviste om, at vi nu har fundet løsningen, som vi derfor vil vise på Sign, Print & Pack.

Publicerat av: 

Nyhed fra Automatica i München: Yaskawa HC30 Cobot med 30 kg løfteevne

Den afgørende forskel mellem industrirobotter og cobotter er, at cobotter ikke behøver nogen sikkerhedshegn eller sikkerhedsscannere, fordi deres bevægelsesmoment af griber og nyttelast ved en fysisk kontakt med en person inde i cobottens bevægelsesområde er så lille – eller at opbremsningen sker så hurtigt – at kontakten ikke skader personen.

Publicerat av: 

DLC viser kreativ værdiforædling til kreative kunder på Sign, Print & Pack

Nøglen til en forøget indtjening ligger i en kreativ værdiforædling – noget som får ens produkt til at skille sig ud fra mængden. Det kan være trykning med specielle farver, metalliske farver og fuldflade eller partiel lakering. Det kan også være den proces som DLC (Danish Label Coating) tilbyder, nemlig at lægge en polycoatning på det i forvejen trykte emne.

Publicerat av: 

Ny robotløsning fra Dorabot gør pakkesortering lettere og hurtigere

For et års tid siden installerede DHL to forskellige robotløsninger fra Dorabots i deres store distributionscenter i Atlanta. De to løsninger er principielt bygget over samme koncept, nemlig at der kommer nogle pakker på et bånd og disse pakker skal så enten kommes i nogle sække som derefter distribueres eller også kommes pakkerne på nogle bestemte positioner i et reol system – noget hen i retning af hvordan man sorterede post i gamle dage.

Publicerat av: