Nu kan brugt tøj og plasticflasker genanvendes i en cirkulær tekstilindustri

Genfremstillede lagner baseret på Södra’s ”Once more” fibre. Ill. Södra

Papirmasse- og træfabrikanten Södra i det sydlige Sverige har udviklet en proces, som kan separere bomulds- og polyesterfibre så nye tekstilfibre kan fremstilles fra brugte tekstilprodukter. De kalder processen ”Once more”. Processen spiller perfekt sammen med genbrug af polyester.

Bomuld og polyester i tekstilindustrien

En masse beklædningsgenstande som T-shirts, jakker og bukser er fremstillet af sammenvævede bomulds- og polyesterfibre – og nogle gange tilmed udelukkende af polyesterfibre, fordi man på denne måde kan tilbyde produkter med priser og kvaliteter, som forbrugerne efterspørger. Bortset fra, at fremstillingen af bomuld både er energikrævende og bruger en masse vand, så er problemet naturligvis, at polyester fremstilles af PET, som igen hovedsageligt fremstilles af fossil olie, så tekstilindustrien er den vej rundt en voldsom forbruger af fossil olie, og der anvendes faktisk mere polyester i tekstilindustrien end PET til plasticflasker på verdensplan. (Én polyester T-shirt svarer til ca. 5 plasticflasker).

Fremstilling af genbrugt polyester kræver ca. 60% mindre fremstillingsenergi, og reducerer CO2 udslippet med ca. 40%, så de fleste tekstilfabrikanter (H&M, Zara, Adidas osv.) er enige om, at det er både miljørigtigt og økonomisk fornuftigt at anvende genbrugspolyester – f.eks. fra plasticflasker – men den helt store udfordring er at få separeret bomuld og polyester ud af tekstilprodukterne så man også kan genanvende sine egne produkter. Hvis man ikke kan dét kan brugt tøj og andre former for tekstiler kun afbrændes eller gemmes, og begge alternativer er mildest talt ikke attraktive.

Södra’s ”Once more” proces separerer bomuld og polyester

Det revolutionerende ved Södra’s ”Once more” proces er, at den netop kan separere bomuld og polyester – og andre former træ-celloluse baserede tekstilprodukter som viscose og lyocell, som Södra allerede fremstiller fibre til.

Johannes Bogren, som er chef for Södra Cell Bioproducts siger, at tekstilindustrien i dag anvender omkring 100 millioner tons af forskellige tekstiler om året, og så godt som intet genanvendes. Da folk jo generelt hurtigt holder op med at bruge deres nye tøj, er der tale om et voldsomt spild, og det er dét, som Södra vil være med til at ændre.

Johannes Bogren, chef for Södra Cell Bioproducts

Södra kan i dag genanvende ca. 25.000 tons materialer om året, og selv om det er et pænt stort tal, er der langt op til de 100 millioner tons. Og Södra anvender langt fra sin kapacitet, så den største opgave er faktisk at skaffe partnere, som kan levere de nødvendige brugte tekstiler. Man har i dag et samarbejde med Berendsen, som leverer sengetøj til hoteller og hospitaler, men Johannes Bogren vil også gerne etablere et samarbejde med f.eks. H&M og Zara – men det fordrer naturligvis en helt ny politik om returnering af brugt tøj.

Södra blander de genvundne bomuldsfibre med nye cellulose baserede fibre og tilbyder dermed produkter som viscose og lyocell til tekstilindustrien, samtidig med, at man har behov for deres brugte produkter til processen. Södra anvender så også polyesteren til afbrænding og energiskabelse i produktionsprocessen, og her burde man naturligvis også overveje at sælge den genindvundne polyester og anvende fossilfri energi i fremstillingsprocessen.

Denne redaktør bliver konstant overrasket over hvor intelligent træ egentlig kan anvendes til en masse produkter – og det er naturligvis meget smartere at tage træet direkte fra skoven til nye produkter i stedet for at lagre det 100 millioner af år i undergrunden og derefter genanvende det som olie.

Du kan læse mere om Södra og deres ”Once more” proces her

Du kan se Södra’s ”Once more” film her

Du kan læse mere om tekstilindustrien og polyester her

Publicerat av: 

Del artiklen

Lämna ett svar

Din e-postadress kommer inte publiceras. Obligatoriska fält är märkta *

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.


Beckhoff Automation viser ny modulær cobot på Automatica 2022

På Automatica 2022 i München i sidste uge tog Beckhoff det ret utraditionelle skridt at vise sin egen cobot – Beckhoff Atro – stadig på et prototype stadium. Det interessante ved Atro er, at det er en modulært opbygget cobot, så brugeren vælger selv – naturligvis afhængig af applikationen – om man vil anvende en 4-, 5-, 6- eller 7-akset robot og om man vil have længere eller kortere arme i hvert led. Det er virkelig noget nyt.

Publicerat av: 

Juhl introducerer langtidsholdbar tekstiltrykning på Sign, Print & Pack

”Tekstiltryk er et kraftigt voksende marked, men vores erfaring viser, at DTG (Direct To Garment) teknologierne ofte ikke kan levere langtidsholdbare løsninger. Det er ikke verdens største problem ved T-shirts, men ved både sports- og især arbejdstøj er det uheldigt, at det påtrykte ikke holder lige så længe som selve tøjet. Vi har længe søgt efter en teknologi, som kan løse denne udfordring og sammen med vores italienske partner Ser.Tec. er vi overbeviste om, at vi nu har fundet løsningen, som vi derfor vil vise på Sign, Print & Pack.

Publicerat av: 

Nyhed fra Automatica i München: Yaskawa HC30 Cobot med 30 kg løfteevne

Den afgørende forskel mellem industrirobotter og cobotter er, at cobotter ikke behøver nogen sikkerhedshegn eller sikkerhedsscannere, fordi deres bevægelsesmoment af griber og nyttelast ved en fysisk kontakt med en person inde i cobottens bevægelsesområde er så lille – eller at opbremsningen sker så hurtigt – at kontakten ikke skader personen.

Publicerat av: 

DLC viser kreativ værdiforædling til kreative kunder på Sign, Print & Pack

Nøglen til en forøget indtjening ligger i en kreativ værdiforædling – noget som får ens produkt til at skille sig ud fra mængden. Det kan være trykning med specielle farver, metalliske farver og fuldflade eller partiel lakering. Det kan også være den proces som DLC (Danish Label Coating) tilbyder, nemlig at lægge en polycoatning på det i forvejen trykte emne.

Publicerat av: 

Ny robotløsning fra Dorabot gør pakkesortering lettere og hurtigere

For et års tid siden installerede DHL to forskellige robotløsninger fra Dorabots i deres store distributionscenter i Atlanta. De to løsninger er principielt bygget over samme koncept, nemlig at der kommer nogle pakker på et bånd og disse pakker skal så enten kommes i nogle sække som derefter distribueres eller også kommes pakkerne på nogle bestemte positioner i et reol system – noget hen i retning af hvordan man sorterede post i gamle dage.

Publicerat av: